Salg og service
   Support
   Reparationer
   PC og PC-dele
   Farveprint
   Netværk
   Webhotel
   IP-telefoni
   Lydanlæg
   Tips og tricks
IT-sikkerhed
   Virus og Spyware
   Online backup
   Sikring af udstyr
Info
   Hvem er jeg?
   Priser og garanti
   Referencer
   Kontakt

Webmaster
GjernDATA - 2012


IP-telefoni

Der er penge at spare på telefoni. De fleste børnesygdomme er overstået, og IP-telefonien bruges af stadig flere, både i virksomheder og private hjem. Ved udgangen af 2005 havde ialt 109.000 danskere købt IP-telefoni. Jeg benytter selv IP-telefoni, og vil gerne give en hånd med den tekniske del af overgangen fra almindelig telefoni.

Udgiften der er forbundet med at gå over til ip-telefoni er normalt mellem ½ og 1 år om at tjene sig selv hjem igen. Det afhænger af hvilket udstyr man har brug for og hvor meget man taler i telefon. Jeg har nu samlet udstyr og samtaler i den samme pakke, så jeg kan fungere som totalleverandør af overgangen til ip-telefoni. Og hvis det bedre kan betale sig for dig at benytte en anden udbyder, så kan jeg hjælpe dig med at finde det rigtige udstyr.

Jeg er gået i gang med at teste de nye produkter (primært fra DrayTek), og du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du går i overvejelserne og vil høre mere om de løsninger jeg kan formidle.

Som et eksempel på prislejet kan jeg nævne en case jeg har haft. Jeg sad med 10 måneders telefonregninger. Gennemsnitligt var der hver måned 172 opkald ud af huset, ialt 322 minutter til fastnet og 20 minutter til mobil. Prisen var kr. 2600 for de 10 måneder. Den mest velegnede udbyder af ip-telefoni i den aktuelle situation kunne have gjort det for kr. 1000 for den samme periode.

Routere og adaptere til iptelefoni

En af fordelene ved at gå over til ip-telefoni er at man pludselig får et meget fleksibelt telefonprodukt. Vi har været vandt til at skulle vente uger på teknikerbesøg og nogle kender også til frustrationen over at vi ikke må gøre selv de mindste indgreb i telefoninstallationen. Med iptelefoni er det fortid. Du trækker netværkskabler hvor hen du vil, og fra din computer kan du på ½ minut bytte om på telefonnummeret i stuen og på legeværelset.

Hvis det skal fungere på en måde der er tilfredsstillende, så er det vigtigt at udstyret er i orden. Her tænker jeg på netværksudstyret og forbindelsen til internettet. Det bedste er at bruge lidt penge på noget udstyr der er indrettet specielt med henblik på at levere ip-telefonsamtaler af høj kvalitet. Jeg forhandler både routere og adaptere som kan anvendes til at tilslutte dine eksisterende telefoner. Og mod et depositum kan du låne en adapter så du selv kan prøve hvordan det fungerer.